Hadruplund er en privat selvejende institution (fond) og et helhedsorienteret botilbud til udviklingshæmmede voksne beliggende i Odder Kommune.
Stedet bygger på Rudolf Steiners helsepædagogiske tilgang med fokus på både krop, sind og ånd hvor der skabes rammer for en meningsfuld, tryg og sammenhængende tilværelse for psykisk udviklingshæmmede voksne.
Hadruplund har et meget stort fokus på respekt for alt levende samt bæredygtighed i alt fra madlavning til de materialer og produkter der anvendes.
Stedet ligger i et naturskønt område syd for Aarhus, hvor naturen inddrages aktivt bl.a. med et hestekommunikationsværksted.
